29/11/2021

Top 5 bedst betalte sportsstjerner i F1

De dygtigste mænd på banen i F1 tjener utroligt mange penge. Faktisk så mange penge at man må tænke at de har svært ved at nå at bruge dem alle sammen. Vi taler flere millioner kroner. Nedenfor kan du læse om de fem bedst betalte stjerner i F1 ifølge en opgørelse af Forbes. Ikke overraskende topper Lewis Hamilton listen, men kan du gætte de fire andre?

1. Lewis Hamilton

Siden 2014 har Lewis Hamilton vundet F1 blandt andet seks gange, og er endt på andenpladsen en enkelt gang. Derfor er det ikke overraskende at den britiske racerkører er den bedst betalte F1-kører. 

Hamiltons løn i 2021 var på 55 millioner dollars, som svarer til over 400 millioner kroner. Dertil kommer bonus på omkring syv millioner dollars, og en samlet fortjeneste på 62 millioner dollars. Det inkluderer ikke engang sponsorater og samarbejder. Hamilton har fx tidligere lanceret en tøjkollektion med Tommy Hilfiger. 

2. Max Verstapper 

Der er et godt stykke ned til andenpladsen, når vi kigger på årsløn. Her finder vi hollandske Max Verstappen, som har haft en årsløn på 25 millioner dollars i 2021. Alligevel har Red Bull Racing racerkøreren halet godt ind på Hamilton på førstepladsen takket være bonusser. Det forventes at Verstappen vil ende op med bonus på omkring 17 millioner dollars i 2021.

Alt det resulterer i en årlig fortjeneste på 42 millioner dollars, som svarer til omkring 300 millioner kroner. 

3. Fernando Alonso

Fernando Alonso var egentligt stoppet med at køre F1-løb, men måske savnede han den fine løn. Den spanske racerkører vendte tilbage i 2020, og det førte til at der kunne tikke 25 millioner dollars ind på hans bankkonto i løbet af 2021. 

Historien melder ikke om ekstra bonus, men Alonso er sikkert også godt tilfreds med årslønnen, der svarer til omkring 175 millioner kroner. Måske gør det at han fortsætter med at køre i lidt tid endnu, selvom at han tidligere stoppede. Under alle omstændigheder sikrer det i hvert fald spanske Alonso en flot tredjeplads på listen over de bedst betalte F1-racerkørere. 

4. Sergio Pérez

Der er et godt hop fra Fernando Alonso på tredjepladsen og ned til Sergio Pérez på fjerdepladsen. Den mexicanske Red Bull Racing F1-racerkører tjener fem millioner dollars i årsløn. Faktisk henter Pérez flere dollars i bonus, som forventes at blive på omkring 13 millioner dollars. Det gør at den mexicanske sportsstjerne ender på fjerdepladsen over de bedste betalte F1-kørere med en fin indtjening på 18 millioner dollars.

5. Sebastian Vettel

Tyske Sebastian Vettel vandt F1-mesterskabet fire gange i træk for Red Bull Racing i perioden mellem 2010 og 2013. Derefter skiftede han over til Ferrari, men det endte ikke succesrigt. 

Siden 2020 har den tyske racerkører indtaget banen i en Aston Martin bil. Aston Martin har givet Vettel 15 millioner dollars i løn i 2021, og historien melder ikke noget om bonus. Derfor er Vettel på en flot femteplads over de bedst betalte racerkørere med en løn, der svarer til lidt over 100 millioner kroner.