30/04/2024

Den tredobbelte krone i motorsportens verden

Der er tre enormt store løb i motorsportens verden, og samlet set kaldes de for den tredobbelte krone. Her er der tale om Indy500, Monaco Grand Prix samt Le Mans. Dem kan du læse om nedenfor.

Indy500 er verdens største motorløb

Når du søger på verdens største motorløb, vil du støde på Indy500, som er forkortelsen for Indianapolis 500. Desuden er det verdens ældste motorløb. Det hele foregår i Indianapolis i USA, som har plads til omkring 300.000 tilskuere. Selve banen er 4023 meter lang, og Indy500 er et løb på 500 miles, heraf navnet. Det svarer til ca. 804 kilomer, der skal nedlægges, og mens det lyder af meget, kan det gå hurtigt. For mange år siden blev der kørt ræs på omkring 130 km/t, men nu til dags er det nået op på mere end 300 km/t. 

Monaco Grand Prix

Formel 1 i sig selv er måske verdens vigtigste og største motorløb.

I F1-kalenderen støder du normalt på Monaco Grand Prix, som er løbet af stablen på Circuit de Monaco lige siden 1929. Det er et berømt løb, som blandt andet afholdes i de små stræder i Monaco. 

Her skal racerkørerne formå at komme igennem små hjørner, tunneller og køre efter terrænet, der nærmest hæves og sænkes. Det gør det til en af de mest udfordrende baner i F1, og derfor er der mange, som kigger med, når der er Monaco Grand Prix.

Typisk bliver løbet afholdt i den sidste weekend i maj, men det kan naturligvis variere. 

Le Mans

Et andet verdensberømt løb er Le Mans på 24 timer. Det har fået kælenavnet Grand Prix i udholdenhed og effektivitet. Faktisk går dette løb længere tilbage i historien end det førnævnte Monaco Grand Prix. Der var Le Mans på 24 timer for første gang i 1923. 

Løbet finder sted på Circuit de le Sarthe, som er en blanding af dedikerede motorløbsbaner og offentlige gader, som er blevet lukkede ned til løbet. Normalt bliver løbet afholdt i juni, hvor det starter en eftermiddag og slutter 24 timer efter. Samlet set skal racerkørernes hold nedlægge mere end 5000 kilometer. Det er naturligvis ikke den samme sportsudøver, der sidder i bilen i 24 timer. Holdene har faktisk lov til at bruge tre forskellige dygtige mænd, eller kvinder, så sportsudøverne får tid til at spise og hvile, når de ikke sidder bag rattet. 

Der er især mange danskere, der kender til Le Mans, da danske Tom Kristensen er den mest succesrige deltager i løbets historie. Kristensen har vundet løbet ni gange, hvoraf syv af dem var med Audi. I 2014 valgte Kristensen at stoppe karrieren, da han følte at tiden var inde til at indstille den. Le Mans er dog stadigvæk populært i Danmark, og det skyldes blandt andet Kevin Magnussens deltagelse.