16/04/2024

Det skal du gøre hvis din motorcykel bryder ned på vejen

Enhver biker bør altid være forberedt på at deres motorcykel kan bryde ned på vejen. Uanset om du er nybegynder eller erfaren på en motorcykel, kan du bruge disse tips og tricks til hvis du havner i en situation, hvor din kværn går i stå på vejen.

Kom ud til siden

Når du går på køreskole, bliver du blandt andet instrueret i at du ikke må stoppe eller undvige dyr på vejene. Den slags pludselige bevægelser kan føre til ulykker. Desuden kan det hurtigt blive et problem hvis en motorcykel eller bil stopper på vejen. Derfor skal du først og fremmest sørge for at komme ud til siden, hvis du er midt på vejen. Sørg naturligvis at være opmærksom på din omgivelser, da andre billister i første omgang måske ikke ser dig bevæge dig på tværs af kørebanerne. Det gælder især i de mørke timer. 

Tænd lyset på din motorcykel

Hvis det er mørkt, eller lyst for den sags skyld, kan du til en vis grad kommunikere med de andre bilister med lysene på din motorcykel. Du kan benytte blinklys eller katastrofeblinket til at indikere at du er på vejen. 

Tag en dyb indånding

Når du er kommet ud til siden, er det vigtigt at du først og fremmest sørger for at du er rolig. Måske risikerer du at komme for sent på arbejde, eller det kan være at du hurtigt bliver irriteret over at havne i en uventet situation. 

Hvis din motorcykel bryder ned, ligger landet således. Du kan ikke ændre situationen med hokus pokus. Til gengæld kan du løse den så godt som muligt ved at forblive rolig og fokuseret. Ingen tager gode beslutninger, når stress og angst løber gennem kroppen. Ofte fører det udelukkende til flere problemer.

Find ud af hvor den nærmeste afkørsel er 

Hvis du er på motorvejen, kan det hjælpe at vide hvor den nærmeste afkørsel er. Måske er du ikke langt derfra, og det kan potentielt hjælpe dig med at komme hen til en butik eller tankstation. 

Ring og bed om hjælp

Du kan også overveje at blive hvor du er, og ringe efter hjælp. Forhåbentligt har du en forsikring, som kan hjælpe dig i denne form for situationer.

Vær forberedt

Sidst, men ikke mindst, anbefales det at være forberedt. Der er motorcyklister, som altid har en sikkerhedsvest med sig. Andre kører med mindre værktøjer for at kunne løse små problemer selv og derefter køre videre. Er du forberedt?