14/10/2024

Alt om vinter-OL 2022

Danskerne går normalt ikke højt op i vinter-OL, men hvis du er interesseret i sport, ligesom jeg er, har du måske interesse i den store sportsbegivenhed. I 2022 vil der være vinter-OL i Beijing i Kina. Sportsbegivenheden starter den 4. februar og løber frem til den 20. februar. Mange fans forbereder sig allerede ved at finde de potentielle vindere, ved at bruge mr green welkomstbonus eller ved at holde sig orienteret om alt, hvad der vil foregå ved OL. Nedenfor kan du læse alt om de kommende Olympiske Lege i Beijing.

Det tætte løb

Det er ikke længe siden at Beijing har været vært for OL. I 2008 var den kinesiske by vært for sommer-OL, og nu er det blevet tid til at de står for vinter-OL. Det var et tæt løb, som endte med at føre til at Beijing fik OL-værtsrollen på ny. Beijing var oppe imod Almaty i Kazakhstan, som fik 40 stemmer, mens Beijing fik 44 stemmer. Derfor vil der være vinter-OL i Beijing mellem den 4 og 20. februar 2022. 

Sportsgrene ved vinter-OL 

Det kommende vinter-OL kommer til at danne rammerne for 15 discipliner og 109 forskellige sportskonkurrencer. Der er især mange konkurrencer i skiskydning samt cross-country ski. Desuden kan du se frem til de flyvende snowboarding konkurrencer. 

Danmark ved vinter-OL

Som skrevet i indledningen er det ikke mange danskere, som har interesse i vinter-OL. Dog kan der være ekstra mange danskere, som holder øje med det kommende OL. Efter mange års hårdt arbejde har det danske ishockeylandshold kvalificeret sig til vinter-OL for første gang i historien

Danmark har indtil videre kun vundet en enkelt medalje ved vinter-OL. Det skete i Nagano i 1998, da Danmarks curling damer ført an af skipper Helena Blach Lavrsen vandt OL-sølv. Spørgsmålet er om Danmark endelig får slået hul på bylden og vinder flere vinter OL-medaljer ved den kommende sportsbegivenhed i Beijing. 

Du kan desværre ikke komme til vinter-OL

I sommers blev de Olympiske Lege i Tokyo afholdt for lukkede døre. Ved det kommende vinter-OL er det kun kinesere, som får lov til at sidde på tilskuerpladserne. Med andre ord bliver der ikke åbnet døre for udenlandske tilskuere ved vinter-OL i Beijing i 2022.

Det bliver en interessant opsætning, som om noget vil give en ekstra stor hjemmebanefordel til de kinesiske deltagere. Her bliver det interessant at se om det i sidste ende fører til at kineserne slår rekorder for at vinde medaljer ved et vinter-OL. 

Kineserne har dog langt op til de lande, som har haft størst succes ved vinter-OL. Norge ligger på førstepladsen med intet mindre end 368 medaljer ved 23 udgaver af den store begivenhed. På andenpladsen finder vi USA, som ligeledes har været med 23 gange, og som har vundet 305 medaljer. 

Værterne fra Kina ligger på en 17. plads, og de har været med ved vinter-OL 11 gange i historien. Der er det blevet til 62 medaljer indtil videre og kun tiden vil vise om der kommer flere medaljer ved vinter-OL i Beijing, som altså er lige rundt om hjørnet. 

Den sport skal du se i fjernsynet

Selvom du ikke kan rejse til Beijing for at se vinter-OL, kan du naturligvis se begivenheden i fjernsynet. Her er der delte vande om hvilken er den mest interessante begivenhed. Tidligere undersøgelser har indikeret at kunstskøjteløb er den største begivenhed ved vinter-OL. Ifølge Sports Illustrated er både kunstskøjteløb samt Bobslæde og Snowboard Halfpipe blandt de begivenheder, som de ser mest frem til ved den store begivenhed. Men hvilken kategori ser du mest frem til?