06/12/2024

De tre største motorcykelløb i verden

Hvis du er vild med motorcykelløb, kender du sikkert til de tre løb, som vi vil nævne nedenfor. Der er tale om verdens tre største løb med motorcykler på banen, og på førstepladsen er det måske endda verdens største motorsportsbegivenhed. Det kommer an på hvem du spørger, og nu hvor vi har vækket din nysgerrighed, kan du læse videre nedenfor.

Er MotoGP større end Formel 1?

Man kan kalde MotoGP for motorsportens svar på fodboldens Champions League eller NFLs Super Bowl. Det er toppen af poppen for motorcykelsport og faktisk kan det måske være den bedste motorsport, alt afhængigt af hvem du spørger. 

Måske bliver der talt mest om Formel 1 i motorsportens verden, men er MotoGP bedre?  Tag blot et kig på de sociale medier. På skrivende fod har Formel 1 ti millioner fans på Facebook, hvilket er et imponerende antal. Men det er endnu mere imponerende at 14 millioner personer følger MotoGP på Facebook. F1 er stadigvæk motorsportens konge af YouTube med 6,3 millioner abonnenter men MotoGP kan meget vel overtage den position på et tidspunkt. MotoGP har 4,5 millioner abonnenter på YouTube. Formel 1 vinder også over MotoGP på Instagram med 15,2 millioner followers sammenlignet med MotoGPs 11,5 millioner Instagram fans. 

Men uanset kampen med Formel 1, er der ingen tvivl om at MotoGP er det mest populære cykelløb i verden. Det er ikke kun et løb, men mange løb i løbet af sæsonen. Her har du mulighed for at rejse til Spanien, Portugal, Frankrig, Østrig, Tyskland, Holland og andre lande for at se løbene direkte fra tribunerne. Du kan naturligvis også streame MotoGP på din computer eller se det i fjernsynet. 

Amerikanerne ser frem til Daytona 200 hvert år

Mens der er en klar førsteplads, er det måske lidt mere kompliceret at finde en andenplads. Det kan dog klart argumenteres at Daytona 200 er et af de største motorcykelløb i verden. Løbet er især populært i USA, da det er et årligt løb, som finder sted i Daytona Beach i Florida. 

Løbet er næsten hundrede år gammel, da det blev kørt for første gang nogensinde i 1937. Hvert år samles de bedste speedway kørere til at køre løbet på 200 mil, som svarer til ca. 322 kilometer. På samme tid samles der fans på tribunerne og i stuerne på tværs af hele verden, som ser frem til at se dette løb live hvert år. Det er langt fra kun amerikanerne, der har interesse i dette løb, og derfor kan du også overveje at se det, hvis du endnu ikke ved hvad Daytona 200 er.

David Pettit, CC BY-SA 3.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0, via Wikimedia Commons

Superbike verdensmesterskabet på de europæiske baner

På tredjepladsen finder vi Superbike verdensmesterskabet. Her er der sikkert folk i Europa, som synes at det er mere interessant en Daytona. Det skyldes at der er tale om et verdensmesterskab, som blandt andet finder sted i Europa. I løbet af sæsonen dyster de bedste Superbike atleter på baner i fx Jerez og Barcelona samt andre steder i Spanien. Der er også Superbike løb i Portugal og Frankrig samt andre steder i verden som fx Indonesien og Argentina.