25/04/2024

Historien bag bilsport i Danmark

Der er mange danskere med benzin i blodet. Nogle er naturligvis mere talentfulde end andre. Det har vi blandt andet set i Formel 1 og Le Mans. Derfor tager tur ned af mindernes landevej med dette kig på hvordan det er gået Danmark i bilsportens historie.

Danskere i Formel 1

Jan_Magnussen.jpg: The359derivative work: cobra bubbles, CC BY-SA 2.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0, via Wikimedia Commons

Formel 1 opstod i 1950, men det var først i 1974 at Danmark fik sin første Formel 1-kører. Tom Belsø var den første dansker, som konkurrerede i den prestigerige sportsturnering. Belsø fik en kort F1-karriere med fem grandprixløb og to starter i en periode på et år.  Jac Nellemann fik dog en kortere stint i Formel 1. Nellemann blev den anden dansker i historien til at køre F1, og det gjorde han med et enkelt grandprixløb i 1976. 

Fra midten af halvfjerdserne gik der helt til 1995 hvor Jan Magnussen debuterede i F1. Magnussen blev blandt andet omtalt som det mest lovende talent i F1 siden Ayrton Senna. Efter Jan Magnussen kom Nicolas Kiesa, som også har været en del i rampelyset på grund af sit tidligere forhold til Mascha Vang. Kiesa kørte kun et enkelt år i F1 med fem ud af fem starter i 2003. 

Sidst, men absolut ikke mindst, er Kevin Magnussen også en del af den danske F1-historie.

Kevin er søn af Jan Magnussen, og de to arbejder også sammen den dag i dag i Le Mans. Kevin Magnussen er den dansker, som har opnået den bedste danske placering nogensinde, med en tredjeplads i Australiens Grand Prix.

Tom Kristensen er kongen af Le Mans 

Mens der måske går langt mellem nye danske F1-kørere, er der en del danskere i Le Mans. Ved det seneste Le Mans var der et historisk antal med ti danske kørere i startposition. Deriblandt finder du blandt andet Kevin og Jan Magnussen, som netop blev nævnt ovenfor. Den mest succesrige danske Le Mans-kører på nuværende tidspunkt er dog Michael Christensen. Den talentfulde dansker vandt GTE Pro-klassen med Laurens Vanthoor og Kevin Estre i 2018. 

Muligvis er Michael Christensen den bedste dansker i Le Mans på skrivende fod, men det er en anden Kristensen, der er den bedste dansker nogensinde i Le Mans. Her er der naturligvis tale om Tom Kristensen, som uofficielt bliver kaldt Mr. Le Mans. Med sin rekord for flest Le Mans-sejre, hvor det er blevet til ni styk, er det ikke overraskende at den kendte dansker blev optaget i Hall of Fame for Le Mans i 2013.

David Merrett, CC BY 2.0 https://creativecommons.org/licenses/by/2.0, via Wikimedia Commons

Det historiske danske motorløb

Udover talentfulde danskere med benzin i blodet, er der naturligvis også et historisk dansk motorløb. Copenhagen Historic Grand Prix er kendt som den største motorsportsbegivenhed i Danmark. Dog går det ikke langt tilbage i historien, da det er blevet afholdt siden 2001.